MAX Speed-proces
MAX Speed er en synergisk puls MIG/MAG-svejseproces. Den er designet til at maksimere svejsehastigheden og minimere varmetilførslen ved at modificere de konventionelle MIG/MAG-lysbuer. MAX Speed er designet til svejsning af stål og rustfrit stål, hovedsageligt i PA- og PB-position. Den er velegnet til pladetykkelser på over 2,5 mm. Den ideelle maksimale pladetykkelse er ca. 10 mm.
MAX Speed fungerer inden for spraylysbueområdet. Svejsestrømmen pulseres med konstant frekvens og amplitude. Lysbuelængden styres med den normale spændingsstyring. MAX Speeds lavamplitudepulsering muliggør en effektiv overførselstilstand med lavere trådhastighed end med konventionel MIG/MAG-lysbue.
>> MAX Speed tages i brug ved at gå til AX Managers visning Svejseparametre og vælge MAX Speed. Alternativt gå til visningen Hukommelseskanaler, og opret en ny hukommelseskanal med MAX Speed-processen.
>> Juster trådhastigheden i Start-visningen. Justeringens effekt på pladetykkelsen vises ligeledes.
>> Finjuster svejsespændingen i Start-visningen.
MAX Speed understøtter disse kombinationer af svejsetråd og beskyttelsesgas:
• | Fe massiv & Ar + 18 % CO2 (1,0 mm, 1,2 mm) |
• | Fe massiv & Ar + 8 % CO2 (1,0 mm, 1,2 mm) |
• | Fe MC & Ar + 18 % CO2 (1,2 mm) |
• | Ss massiv & Ar + 2 % CO2 (1,0 mm, 1,2 mm). |