Indsamling af svejsedata: sporing af varmeinput

Du kan indstille enheden til at spore varmeinputtet for hver svejsning og give svejseren værdier for varmeinputtet.

Du kan hente værdien for varmeinput ved at vælge Udfør svejsning. Identificer svejsningen og udfør mindst en svejsning. Derefter vises valget Udfør svejsning i menuen Opgave på Control Pad.

I beregningen af varmeinput bruger systemet oplysninger om bevægelseshastighed, svejsestrøm, spænding og svejseproces. Den korrekte bevægelseshastighed beregnes ved at indtaste længden på svejsningen.

Gå frem, som følger:

1. Log ind på Control Pad. Find WPS'en og svejsningen.

>>  Enheden regner al efterfølgende svejsning som en del af en svejsestreng og tager højde for dette i beregningen af varmeinputtet.

2. Når du har færdiggjort svejsningen, vælger du Udfør svejsning.
Du kan også svejse i flere omgange ved at vælge Udfør svejsning efter sidste streng og indtaste strengenes samlede længde.
Før du kan skifte til en anden svejsning eller WPS, beder Control Pad dig om at færdiggøre svejsestrengen for at sikre, at alle data registreres og dokumenteres. Dette kan også ske, hvis du prøver at vælge Svejsningen er færdig, men svejsning ikke er færdig.
3. Indtast svejselængden (mm). Anvend højre reguleringsknap til at ændre svejsestrengens længde.
Længden kan være fastlagt i WeldEye, men den kan ændres, hvis det er nødvendigt.

Når du har markeret svejsestrengen som færdig, viser Control Pad værdierne for gennemsnitlig varmeinput og bevægelseshastighed og viser, om de ligger inden for grænseværdierne i WPS'en. Du kan bruge denne feedback til at justere parametrene eller svejseteknikken. Enheden sender også dataene til WeldEye Cloud-tjenesten til dokumentation.

Control Pad viser antallet af gennemførte svejsninger med et rundt grønt checkmærke ved siden af dem.

Aktiver sporing af varmeinput i WeldEye Cloud-tjenesten.